Spring til indhold

Jeg har gennem årene prøvet lidt af hvert, for at finde det jeg brænder for, men det var ikke før jeg startede i et barselsvikariat ved Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande, at det gik op for mig, hvad det er.

Jeg er oprindelig uddannet markedsføringsøkonom, og har efterfølgende arbejdet som kommunikationsmedarbejder og marketingmedarbejder. Under min ansættelse hos Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande arbejdede jeg meget med opsætning af flyers, annoncer og andet reklamemateriale i InDesign og Photoshop, samt opdatering og vedligeholdelse af forskellige hjemmesider.

Da mit vikariat udløb, var jeg overbevist om, at det var det, jeg ville arbejde med fremadrettet, og søgte derfor ind på mediegrafikeruddannelsen.

Jeg er færdig med mediegrafikeruddannelsen, og søger grafisk arbejde enten som grafiker, eller en stilling, hvor det grafiske er den primære arbejdsfunktion.